Sæt gang i dansegulvet med en DJ

 

Det er ikke altid nemt at holde fest for dit teenagebarn. Når børn kommer op i teenageårene, bliver det ofte pludselig et spørgsmål om liv eller død, hvorvidt de føler, at de ’passer ind’ og er en af ´de seje’ i deres omgangskreds. En fødselsdagsfest, konfirmation eller anden festlig lejlighed, som dit barn holder eller I/du som forælder står for, kan være knald eller fald for dit barn. Det virker måske uforståeligt på dig som voksen, men det bedste du kan gøre er at afholde festen på dit barns præmisser, frem for hvad du synes vil passe bedst til lejligheden. Hvis du for eksempel skal afholde barnets konfirmation eller anden større fest, kan det ofte være en god idé at holde en ’rigtig’ fest med dansegulv, hvor dit teenagebarn og vennerne kan slå sig løs efter den mere stilfærdige del af festen med fin middag og taler fra de voksne. Har I lejet et festlokale, er det ikke sikkert, at der følger musikudstyr med, og for rigtigt at gøre det festligt, kan det være en god idé at leje et helt mobildiskotek. På den måde kan I nemt og hurtigt forvandle helt almindelige festlokaler til en lille natklub, hvor de unge kan slå sig løs – under ordnede forhold. Det samme gælder, hvis I holder festen i hjemmet. Et mobildiskotek giver den helt rette stemning med lys og lyd, og så er det nemt at sætte en iPod til, så der er musik på anlægget hele festen igennem.

Lej en DJ til festen

Skal det være rigtig festligt med dans i flere timer og god stemning, kan det være smart at leje en DJ til at stå for festunderholdning. På den måde behøver I ikke selv rode med at lave playlister og skifte musik, hver gang der kommer en lidt kedelig sang, og DJ’en kan sørge for, at der hele tiden er god musik på anlægget til at holde festen kørende. Det sparer jer for tid og besvær, og er med til at sikre, at festen fortsætter med gang i dansegulvet. Det sværeste kan i den forbindelse være at lukke ned for festen, når det er tid til at lukke og slukke. Men selvfølgelig kan du på forhånd aftale med DJ’en, at der skal være et skift undervejs fra musik med højt beat til mere stille og rolig musik, der kan være med til langsomt at sætte tempoet for festen ned, indtil folk til sidst er parate til at sige tak for i aften og gå hjem.

INMUSIC
Adelgade 102A
8660 Skanderborg
29 92 20 90

Comments are closed.