Rod der pynter: Indret badeværelset til din livsstil

I topmoderne badeværelsesindretning med rene linjer, krom, glas og stål kan det være svært at efterlade så meget som en hårbørste, uden at rummet falder fra hinanden. Det er selvfølgelig ikke sandt for alle moderne badeværelser, men for mange er oprydningen på badeværelset en plage som følge. Nogle af de ting som skaber problemet, er de mange højpolerede overflader. Disse kommer hurtigt til at se beskidte ud og skal konstant tørres af. En anden kilde til frustration kan være et helt hvidt gulv. Igen er der ikke plads til at springe gulvvasken over, også selvom man har vigtigere ting at foretage sig.

moderne og simpelt badeværelse

Farver, mønstre og overflader

Et traditionelt badeværelse har ikke hvide skabe, hvide gulve, et hvidt badekar og en hvid håndvask. Her er der tænkt på, at badeværelset er et meget brugt rum, og helst ikke skal se beskidt ud, selvom det er rent. Bløde toner af blå, lilla eller sand kan gøre det noget nemmere at leve med en smule rod. Farverne opbløder det hårde, kolde, hvide udseende og skjuler lidt vandplask, Har man børn er dette især praktisk, da man muligvis må leve med små fedtfingre på underskabe og fliser. Mønstre og overflader der ikke er helt glatte, kan også hjælpe til med denne effekt. Vil man stadig helst ikke helt ud i mormors 70’er-badeværelse, kan man nøjes med mønstre i den farve, man har valgt samt hvid og sort. I forhold til motivet kan man ligeledes holde det abstrakt og grafisk, frem for blomstret. En anden løsning kan være træ. Træ har en naturlig granulering, og vælger man de mørkere træsorter, har det også en vis modstandsdygtighed over for at se snavset ud.

Rustik stil

Skal man have lavet et helt nyt badeværelse, bør man overveje at få lavet et mere rustikt badeværelse, end et hvidt højglans så langt øjet rækker. Et rustikt badeværelse kan eksempelvis være et med svungne runde linjer, reoler frem for skabe, et fritstående badekar og et stort sminkebord. Fælles for beslutningerne skal være, at man viser sine ting frem. Hvis der alligevel bliver rodet derude med det samme, så lad det være med vilje. Stil make-up’en frem på bordet i krukker, shampooen frem på reolen sammen med toiletrullerne og hæng tandbørsterne op på væggen.

Det handler ikke kun om at få et drømmebadeværelse, det handler også om at få et badeværelse, der er en drøm at bruge; lad der være rod!

Leon Petersen VVS A/S
Baldershøj 1
2635 Ishøj
Tlf: 78 77 17 09

Comments are closed.