Er du til spansk, italiensk eller fransk vin?

få styr på vin

Kunne du tænke dig at få lidt bedre styr på vin? For eksempel finde ud af, om du egentlig er mest til spansk, italiensk eller fransk vin? De tre lande producerer nemlig meget forskellig vin og er fx kendt for hver sin version af mousserende vin: Champagne, Asti og Cava.

Fransk vin – klassikeren

Når man tænker på vin, tænker de fleste på Frankrig. Landet er nærmest synonym med gode kvalitetsvine og kan prale af at have opfundet champagnen og at være ophavsland til mange af de mest kendte druer og derfor er fransk vin oftest heller ikke det billigste valg.

Vinområdet Bourgogne i Frankrig er måske en af de mest kendte vinområder i verden og ikke uden grund. Det er et af de få områder, der er egnede til den populære røde drue Pinot Noir. Det er vigtigt, at lære druerne at kende, da det giver dig mulighed for at prøve nye typer vin af. Hvis du er vild med Merlot-druen, kan det være en idé at prøve en fransk rødvin fra Bordeaux-området, som blandt andet indeholder Merlot-druen.

Italienske vine – favoritten blandt danskerne

Selvom de franske vine er de mest kendte, så er det faktisk de italienske vine, der er de mest populære i Danmark. Italienerne er også dem, der producerer og eksporterer mest vin i verden. De producerer ca. 8 mia. flasker vin hvert år med druer, der daterer 4000 år tilbage.

Dermed har de også den største variation inden for drue-typer. Kendte italienske røde druer er Nebbiolo og Barbera, hvorimod de inden for hvidvine er allermest kendt for Pinot Grigio-druen.

Spanske vine – det billigere men stadig gode alternativ

Spanien er måske mest kendt for sine søde hedvine eller mousserende vine som vino dulce og cavaen, men de laver faktisk også meget udmærket rød- og hvidvin. De mest anvendte druer til at lave vin i Spanien er den røde Tempranillo, der bruges sammen med Merlot og Cabernet Sauvignon, og den grønne drue Macabeo til landets cava-produktion.

Hvis du ikke helt endnu ved, hvilken vin du foretrækker, kan du overveje at tilmelde dig en vinklub.

Der er fx en god vinklub i Silkeborg, hvor de sender dig 1 vin om måneden til smagning.

 

Bækkelund Vine ApS

Lærkebakken 5

Gjessø

8600 Silkeborg

31174792

Comments are closed.