Dansk madkultur lever i hele København

På restauranter er der som regel et tema. Det er i de fleste tilfælde et bestemt land eller en type af mad, som danner temaet. Dette kunne eksempelvis være en græsk restaurant, der specialiserer sig i græsk mad og kultur, eller en restaurant, der specialiserer sig i fisk og skaldyr, og derfor har en menu fyldt med dette. Det kan være svært, at se hvad der er dansk mad i dette virvar af gastronomiske tilbud, men det er ikke det samme som, at dansk mad ikke er på menukortet. Det første man skal gøre sig klart er, at der på en restaurant, der sælger dansk mad, sandsynligvis ikke vil stå “dansk mad” nogle steder. Det andet er, at dansk mad ikke længere kun er brun sovs og blodpølse. Der er forskel på traditionel dansk mad og moderne dansk mad. Der er ikke surdej i det meste moderne rugbrød og de fleste mennesker ville i dagikke drømme om at sætte tænderne i såkaldte finker (en slags postej af svinelever, -nyrer og -hjerte). Moderne dansk mad handler om at eksperimentere med danske grøntsager og andre lokale råvarer. Ligesom at dansk design og kultur er meget influeret af omverden, så er dansk mad det også.

dansk mad restaurant

Hvordan finder man en restaurant der serverer dansk mad i København?

Den danske madkultur er til stede over alt. Hvis restauranten ikke åbenlyst sælger italiensk, mellemøstlig mad eller på anden måde har et udenlandsk tema, så er der god chance for, at der bliver serveret dansk mad. Vil du have traditionel dansk mad, kan du som regel bede om det, da de fleste kokke kan finde ud af at lave frikadeller eller medisterpølse. Har man lyst til at opleve den evigt skiftende madkultur, kan man besøge forskellige spisesteder i København og blot lade dem servere det, de synes, der er deres bedste ret. Mad kan være mere end bare næring. Det kan være en oplevelse i sig selv. Stemningen på restauranten, duften og smagen kan gå i en højere enhed, og det er her, man oplever det, der er særlig dansk set med kokkens øjne. Er der noget mere dansk, mere københavnsk eller mere hyggeligt end at nyde et godt måltid mad sammen med sine venner og familie i smukke omgivelser?  Kulturen ændrer sig over tid og uanset om man mener, at ting var bedre i gamle dage, så kan det være en stor oplevelse, at se hvad der foregår i hovedstadens mest fremtrædende og innovative restauranter, caféer og spisesteder og se hvad de mener, der kendetegner det danske køkken.

Restaurationen
Møntergade 19

1116 København K
Tlf: 33 14 94 95

Comments are closed.